Kategoriarkiv: Nyheder

Historisk Jubilæumstale

Klubbens jubilæumsreception i Hareskovhallen den 15/2 2017 var festlig med adskillige sange og taler. Se evt. billederne her.

Knud Torm holdt den historiske tale, som kan læses her:

Vi er i dag forsamlet her for at fejre OK Skærmens 60-års dag. Og det er just i dag, at klubben blev stiftet for 60 år siden. 

Jeg vil kort fortælle om baggrunden for oprettelsen og fortælle lidt om den senere historie, de fremgange og den ene krise, der har været i klubbens liv, og spå lidt om fremtiden.

Klubben blev oprettet af fire udbrydere fra KIF’s o-sektion: Poul Schilling Hansen, Kai Hollender Jensen, Vagn Olsson og Ove K. Jensen.

Sidstnævnte, som vi ikke kender så meget til, også fordi han hurtigt forsvinder ud af klubben igen, var kommet til KIF fra Stifinderne i Ålborg. De tre andre var københavnere eller måske rettere forstadskøbenhavnere. Disse stiftere skal vi så mindes i aften, synes jeg, ved at omtale dem her.

Jeg har selv kendt de tre førstnævnte, idet jeg blev medlem i 1962, og har dem i frisk erindring.

At stifte en ren, selvstændig o-klub var ikke en selvfølge dengang.

I den gamle Københavnskreds eksisterede der ikke en ren o-klub i forvejen. Skærmen bliver den første, men det er på et hængende hår, idet ROK (Reserveofficerernes Orienteringsklub) stiftes blot 10 dage efter.

Den mest fremtrædende af stifterne er Schilling. Han var på det tidspunkt formand for den nye Sjællandskreds. Han havde også været formand for o-sektionen i KIF. Han havde arrangeret stævner og lejre og været leder af landsholdet.

Derfor var klubben i stand til allerede i 1957 at arrangere det første ”Efterårsløb” med 207 deltagere. Lige siden har klubben afholdt dette løb om efteråret, og altid afholdt det som et kredsløb. Her holder klubben fanen højt.

Klubben havde dengang meget få medlemmer. I 1958 havde den 17 aktive og 5 passive medlemmer. Men for at en klub skal trives, og for at ikke alle straks slides op, må medlemsskaren jo være meget større end det. 

Der er så kommet medlemmer til hele tiden. Heldigvis. Jeg vil her nævne to store tilgange af medlemmer.

Der er for det første den store tilgang af spejdere fra Vangede, en 10-11 stykker, heriblandt undertegnede. Min bror Erik ringede til DOF og spurgte, hvor man skulle melde sig ind i en o-klub, når man nu boede i Vangede.

DOF svarede: ”Skærmen eller Rovers”, men Rovers bestod af gule spejdere, så det var ikke sagen. Vi var KFUM-spejdere! Og meldte os altså ind i Skærmen, som faktisk også havde tilholdssted i Kildebakken tæt på Vangede, for her boede Schilling. Af de spejdere er der i dag tre, der fortsat løber o-løb, Erik i Herlufsholm, Ole Berner i Søllerød og så mig.

Den næste store bølge af indmeldelser, jeg vil nævne i aften, gælder det, jeg kalder Smørumfolket, som dog også indbefatter folk fra f.eks. Hareskovby. De dyrker TRIM, men det var ikke nok for dem. Det er trods alt sjovere at løbe o-løb.

Denne sidste tilgang har betydet meget for klubbens sociale liv. Vi har flere træningsarrangementer hvert år med efterfølgende spisning og også et juleløb hvert år med spisning. 

Hvor skal vi så få nye medlemmer fra fremover? Ja, til juleløbet kommer efterhånden et dusin børnebørn. Deres interesse skal fastholdes, sådan så vi får medlemsfremgang også på den måde.

Så lidt om den ene krise i klubbens historie, som opstod i 1990.

I 1990 var der tale om, at klubben skulle sammenlægges med en anden klub. Især havde man øje på Ballerup OK. Generalforsamlingen blev den mest stormfulde i mands minde. Det blev pålagt bestyrelsen at afveje fordele og ulemper ved en fusion. Jeg var formand dengang og imod de tanker, men skulle alligevel undersøge de positive aspekter ved en fusion. Jeg trak mig i august. Planerne blev skrinlagt i efteråret 1991.

Mht. fremtiden er jeg fortrøstningsfuld. Vi er lige nu o. 60 medlemmer, men mange er meget aktive. Vi har løbere, der altid får os med på DOF’s klubmedaljeliste: Ulla Hooge og Mogens Hansen.

Og vi har i Mogens en glimrende og utrolig flittig korttegner. Vi har altså også et godt, socialt liv. Hertil hører udover det allerede sagte torsdags-træningen og den årlige Triangelmatch mellem Malmø OK, Lyngby OK og os.

Klubben er i dag hjemmehørende i Furesø Kommune, og vi har derfor også et udmærket klublokale her i Hareskovhallen.

Jeg tror derfor alt i alt, at klubben sagtens kan klare sig og også leve godt de næste, mange, mange år, ja, måske 60 år endnu! Hvorfor ikke?

Knud Torm

Referat af BM 25/1-2017

Bestyrelsesmøde onsdag den 25. januar  2017 .
hos Jesper, Lilledal 25, 1.tv., 3450 Allerød.
Til stede: Carl Henrik, Steen, Lars, Per, Kirsten og Jesper

DAGSORDEN

  1. Valg af referent.

Kirsten blev valgt som referent.

  1. Godkendelse af referat.
  • Opfølgning af aktioner.

Carl Henrik har lavet tre Begynder-let baner, som kommer til at ligge i klublokalet.

Juleløbet 2017 afholdes d. 30 december og Mogens er planlægger.

Stafet 2017 skal tilmeldes i piskamok

Per har bestilt 5 SI-enheder

  1. 2017 Aktivitetsplan.

6 maj arrangementet udgår idet vi ikke har rådighed over skoven

Vi tilmelder os Find vej dagen. Aktion Lars.

Vi støtter datoen 12 – 13 august for Triangelmatch, hvor de 2 andre klubber også har godkendt datoen

Mogens kan ikke stå for kort kopiering fra d. 8 april til 30 maj, hvilket betyder at man skal forberede kort til løb i god tid.

Maj arrangementet løber af stablen med genbrug af banerne fra sidste år, som Svend Erik har lavet. Der skal udnævnes en tovholder. Aktion ?

Evt fotoorientering d. 10 juni skal afklares. Aktion Kirsten og Lars

Mogens har et fotoorienteringskort over Hareskov, som vi mener kan genbruges.

  1. Reception onsdag den 15. februar 2017 (60 års jubilæum).

På nuværende tidspunkt er der 10 tilmeldte.

Der er udsendt invitationer til klubmedlemmer, kommunen og formænd for Hareskov sportsklubber.

Carl Henrik holder formandstalen, Knud holder tale om klubbens historie herefter orienteringssangen.

  1. Generalforsamling den 23. februar 2017 herunder:
  • Bestyrelsens sammensætning i 2017.

Ikke afklaret

  • Indkaldelse til generalforsamlingen.

Mangler indstilling af 1 stk bestyrelsesmedlem og 1 stk suppleant

  • Bestyrelsens forslag til ”Medlemskategorier” i klubben love.

Sørens forslag kommer med.

Facebook mangler. Aktion Lars

  • Bestyrelsens oplæg til jubilæumsfest den 25. marts 2017.

udsendes sammen med indkaldelsen.

  • Regnskab 2016.

Steen sender en rettet kopi af regnskabet til Carl Henrik.

  • Budget 2017.

Steen kommer med et oplæg

  • indkomne forslag til generalforsamlingen.

Indslag om klubmesterskab.

  1. Jubilæumsfest lørdag den 25. marts 2017 (praktiske foranstaltninger).

Tages op på næste møde. Aktion Lars og Kirsten

  1. Status for udskiftning af faste poster.

Steen undersøger finansieringen af de faste poster.

  1. ”Idrættens dag” 19. august 2017 (fodboldklubben).

Kirsten foreslår en sprintbane i forbindelse med Dagen. Kirsten undersøger hvor man skal melde sig til.

Tages op på næste bestyrelsesmøde

  1. Juleløbet den 29. december 2016.

Vellykket på alle måder.

  1. Klubstøtte den 7. og 21. januar 2017 med lokalebookninger.

Vi har støttet lokalebookning til vintercup.

  1. Klubledermøde den 23. januar 2017.

OK Skærmen skal til næste klubledermøde d. 12 -6 præsentere klubben på 15 min.

                      Per kontakter Mogens Jørgensen angående SI enheder.

Der kom et forslag om at lave et arrangement målrettet til de børn der deltager i juleløb m.v.

Carl Henrik skal have booket lokaler til vores arrangementer

  • Næste bestyrelsesmøde.

Der skal overvejes om bestyrelsesmøderne skal afholdes onsdag eller torsdag.

Der blev ikke fastsat en dato.

26 jan . 2017 Kirsten Witt

Månedsbrev Februar 2017

Månedsbrev for Orienteringsklubben Skærmen

Februar 2017 

Onsdag den 15. februar 2017 er der reception i f.m. klubbens 60 års jubilæum.                              

Torsdag den 23. februar 2017 er der generalforsamling.

  1. KLUBRELATEREDE ARRANGEMENTER
  • Torsdagstræningen. Start kl. 17.15 fra Hareskovhallen. Vi løber med lygter af en eller anden slags – også efter o-kort.
  1. ØVRIGE ARRANGEMENTER I 2017
  1. LØBSRESULTATER
  • I Vinter Cup 2016/2017 ligger Mogens nr. 3 i H60 efter 4. afdeling (2 klasser ned).
  1. GENNEMFØRTE ARRANGEMENTER
  • Til det årlige traditionelle juleløb med det utraditionelle o-løb var der 33 i skoven og 35 deltagere i alt. Kirsten, Kristian og Søren stod for arrangementet herunder maden. Jeg kan konstatere, at klubben har nogle meget kreative medlemmer. Igen lykkedes det at finde på et sjovt o-løb. Lars var beregner. Ulla Hooge, Hakon og Mogens samlede poster ind. Steen havde lavet beregningerne for årets klubmestre, som blev: Leif Senior-Mester-Svær (sort og blå) (fik indgraveret pokal), Lea Senior-Mester-Mellemsvær (gul) og Waldemar Begyndermester. De to sidste fik en til lejligheden indkøbt præmie. Alt var vellykket.
  • OK Skærmen har støttet Vintercup den 7. og den 21. januar 2017.
  1. BLANDET
  • Bemærk de nye og flere muligheder for at søge små og større arrangementer jf. pkt. 2.
  • Onsdag den 15. februar 2017 har klubben 60 års jubilæum, og i den forbindelse bliver der denne dag en reception for indbudte gæster og selvfølgelig for klubbens medlemmer. Kom og gør dagen festlig, også for de indbudte gæster udefra. Tidsrum kl. 19.00-21.00.
  • Jubilæumsfest bliver lørdag den 25. marts 2017. Skriv i kalenderen.
  • Generalforsamling er torsdag den 23. februar 2017 kl. 1930 i klublokalet.
  • 2017 Aktivitetsplan er vedhæftet som en fil. Find vej Dagen indgår 29. april 2017. Rekrutteringstiltag udgår den 6. maj 2017. Triangelmatchen forventes den 12.-13. august 2017.
  • Tilmelding til stafet skal ske gennem PiSkAmOK i O-service.                              

Med venlig hilsen           Carl-Henrik

Juleløb 2016

Til det årlige traditionelle juleløb med det utraditionelle o-løb var der 33 i skoven og 35 deltagere i alt. Kirsten, Kristian og Søren stod for arrangementet herunder maden. Jeg kan konstatere, at klubben har nogle meget kreative medlemmer. Igen lykkedes det at finde på et sjovt o-løb. Lars var beregner. Ulla Hooge, Hakon og Mogens samlede poster ind. Steen havde lavet beregningerne for årets klubmestre, som blev: Leif Senior-Mester-Svær (sort og blå) (fik indgraveret pokal), Lea Senior-Mester-Mellemsvær (gul) og Waldemar Begyndermester. De to sidste fik en til lejligheden indkøbt præmie. Alt var vellykket. [Carl-Henrik]

Referat af BM 23/11-2016

Bestyrelsesmøde onsdag den 23. november 2016 kl. 1930 hos Carl-Henrik, Birkegården 126, 3500 Værløse.

Fremmødte: Carl-Henrik, Lars, Steen, Per, Søren, Jesper

Referat

  1. Valg af referent. Per blev valgt
  1. Godkendelse af referat.
  • Opfølgning af aktioner.
    Steen svarer kommunen (Jacob Hermansen) vedrørende adgang til kantinen via Blå brik.
  1. 2016 Aktivitetsplan.
  1. 2017 Aktivitetsplan.
    Efter juleløbet 2016, som er en torsdag, tager vi stilling til om datoen for juleløb 2017 skal flyttes.
  1. GoMicroadventure.com henvendelse.
    Carl Henrik svarer ”Nej tak”.
  1. Henvendelsen vedr. ”Visionen Bevæg Dig For Livet.”
    Carl Henrik svarer ”Nej tak”.
  1. Bestyrelsens sammensætning i 2017.
    Vi håber fortsat på at finde en formand(-inde) fra bestyrelsen.
  1. Udviklingsmatrice for kompetenceudvikling i DOFs klubber.
    Den kommende bestyrelse opfordres til at arbejde mere systematisk med kompetenceudvikling gennem udviklingsmatricen.
  1. PiSkAmOK i 2017.
    Vi anbefaler at PISKAmOK samarbejdet fortsætter.
    Formanden taler med de to andre formand for at få mere fokus på samarbejdet og få flere medlemmer til at deltage.
  1. Info fra Klubledermøde 3/2016 herunder klubudvikling.
    Per følger op på opdatering af software i SI-udstyr
  1. Klubbens 60 års fødselsdag fejres med en fest lørdag den 25. marts 2017.
    Jubilæumsreception afholdes på fødselsdagen 15 februar 2017.
    Steen og Carl-Henrik og torsdags-løberne udarbejder en liste over gamle medlemmer som skal inviteres.
    Lars fremlagde hans og Kirstens oplæg til aktiviteter:
    Punkt 1. Jubilæumsdagen. Budget på 5000 godkendes af bestyrelsen.
    Punkt 2. Klubfest. Det vil være op til generalforsamlingen at godkende oplægget.
    Punkt 3. Hareskov fotoorientering træffer bestyrelsen selv beslutning om.
  1. Klubtræninger på Find Vej i Danmarks Facebook-side.
    Når vi fremover har events skal de annonceres her.
  1. Regler for OK Skærmens klubmesterskaber.
    Vi afventer oplæg fra gruppen der ser på nye regler for klubmesterskab.
    Steen sender beregningsgrundlag fra årets løb til gruppen bestående af Mogens Svend-Erik og Leif..
  1. Søndersø skole og Mogens´”Find Vej i Skolen” projekt.
    Vi afventer udvikling af projektet som Mogens styrer og vurderer herefter hvordan klubben kan hjælpe.
  1. Divisionsmatch den 25. september 2016
  1. C-stævne den 16. oktober 2016.
  1. Condes aften den 17. november 2016.
  • Næste bestyrelsesmøde.
    Hos Jesper 25 januar 2017 klokken 18.00 med spisning.
  • Steen opdaterer bestyrelse sammensætning på O-service
  • Bestyrelsen beslutter at vi indkøber fem ekstra SI-enheder. Det vurderes at der mangler disse ekstra enheder når der indgår børnebaner. Per sørger for indkøb.

Månedsbrev December/Januar 2016/2017

Månedsbrev for Orienteringsklubben Skærmen

December 2016 og januar 2017

Juleløb den 29. december 2016 med spisning.

Onsdag den 15. februar 2017 er der reception i f.m.

klubbens 60 års jubilæum.

Torsdag den 23. februar 2017 er der generalforsamling.

  1. KLUBRELATEREDE ARRANGEMENTER
  • Torsdagstræningen. Start kl. 17.15 fra Hareskovhallen. Vi løber med lygter af en eller anden slags – også efter o-kort.
  • Juleløb den 29. december 2016 med spisning. Jeg gætter på den traditionelle frokost (et gæt). Som tidligere nævnt er det Kirsten, Kristian og Søren der denne dag nok er utraditionelle. Indbydelse tilgår. Klubmestre hædres.
  1. ØVRIGE ARRANGEMENTER I 2016
  1. LØBSRESULTATER
  • Til november 2016 månedsbrev er der en rettelse til resultatet af Høst Åbent. Det var en gammel nyhed om Svend Erik, jeg kom til at skrive om. Gå selv ind og se på nogle af de gode resultater i Høst Åbent på Bornholm den 29.-30. oktober 2016.
  • Hakon fik en flot 3. plads ved Vinterlangdistanceløb, kort, 1. afdeling den 20. november 2016 og Niels en 7. plads.
  • Til Natcup 30. november 2016 fik Hakon i H3 en 6. plads.
  1. GENNEMFØRTE ARRANGEMENTER
  • Condes aften den 17. november 2016. 9 klubmedlemmer og en fra Køge OK deltog  denne aften, som Mogens stod for med et omfattende indhold. Vi fik mange praktiske bemærkninger til banelægningsprogrammet.
  1. BLANDET
  • Det vedhæftede billede er taget af Søren ved Furesø Kommunens Hædring af mestre den 16. november 2016. Ulla Hooge og Mogens er de værdige danske mestre sæson 2015-2016. Det er fantastisk, hvad Ulla og Mogens har opnået af flotte resultater i tidens løb. Jeg er glad for, at kommunen på en god måde hædrer de store sportsfolk i kommunens klubber. Se også billeder med jævne mellemrum på Facebook.
  • Onsdag den 15. februar 2017 har klubben 60 års jubilæum, og i den forbindelse bliver der denne dag en reception for indbudte gæster og selvfølgelig for klubbens medlemmer. Jubilæumsfest bliver lørdag den 25. marts 2017. Skriv i kalenderen.
  • Generalforsamling bliver torsdag den 23. februar 2017 kl. 1930 i klublokalet. Forslag til generalforsamlingen skal være mig i hænde senest den 15. januar 2017.
  • 2017 Aktivitetsplan åbnes her..

Med venlig hilsen

Carl-Henrik