Månedsbrev September 2015

September 2015

Mest aktuelt:
Divisionsmatcherne den 20.- og 27. september 2015.
GPS vejvalgsaften den 1. oktober 2015.
Klubbens C-løb den 11. oktober 2015.

  1. KLUBRELATEREDE ARRANGEMENTER
  • Torsdagstræningen. Start kl. 17.15 fra Hareskovhallen. Der løbes efter o-kort. I begyndelsen af september 2015 påregnes kontrolmærker (7×12 cm) til posterne til vores C-løb den 11. oktober 2015 at blive udsat. Du har derved en mulighed for at træne på disse poster en torsdagstræning, eller hvornår det nu passer dig. Til eftersnakken ved torsdagstræningen omkring kl. ca. 1845 – 1925 har du mulighed for at få o-kort dertil. Send dog gerne en mail til undertegnede først af hensyn til bestilling af o-kort med alle poster. Naturstyrelsen Østsjællands godkendelse af posterne mangler p.t.
  • Til klubbens C – løb den 11. oktober 2015 kan der blive behov for din støtte. Den dag er det vores tur til at bidrage til fællesskabet.
  • Så er det ved at være tid til at tilmelde sig divisionsmatcherne. Søndag den 20. september 2015 er der almindelig divisionsmatch i 5. division i Jonstrup Vang. På denne hjemmebane vil det være noget af en bet, hvis vi skal løbe om nedrykning den 27. september 2015 og ikke om oprykning. Så giv den gas. Klubben betaler som sædvanligt startgebyret. Medbring selv the/kaffe. Op/nedrykning den 27. september 2015 danner grundlag for klubmesterskabet. Se reglerne på vores fine hjemmeside. Hædring af mestre finder sted til juleløbet den 27. december 2015.
  1. ØVRIGE ARRANGEMENTER I 2015
  1. LØBSRESULTATER
  • Til 4 Jours de France i Jurabjergene i de franske alper i perioden 23. juli – 26. juli 2015 vandt både Ruth og Mogens i Sprint i D70 og H70. I den samlede stilling i løbet blev det til en 3. plads til Mogens.
  • Ved Bohemia orienteering 2015 i de Bømiske alper i Tjekkiet i perioden 5. august – 9. august 2015 fik både Ruth og Mogens i D70 og H70 en 3. plads efter 5 løb. Tillykke med de flotte placeringer.
  1. GENNEMFØRTE ARRANGEMENTER
  • Onsdag den 19. august gennemførte klubben et klubarrangement med SI-brikker i Lille Hareskov for 20 voksne og 6 børn. Svend Erik havde lavet gode baner og optimeret sværhedsgraden mest muligt på de to svære baner. Lars havde, som sædvanligt, styr på løbsberegning. Resultaterne kom straks på hjemmesiden. Kirsten stod denne gang for en særlig flot og lækker menu i anledning af det sidste almindelige klubarrangement i år med SI-brikker. Mange tak for arrangementet.
  1. BLANDET
  • Hakon har stillet sig velvilligt til rådighed som stævnekontrollant for Allerød OK DM lang i 2016, hvor Lise Jonasen er en del af stævneleder teamet.
  • Ruth og Mogens har lavet en meget flot rejse- og løbsberetning af deres orienteringsrejser her i sommeren 2015. Se den vedhæftede fil.
  • Banelægger til vores juleløb efterlyses. Tænk kreative tanker. Du kan få hjælp til at få dem gennemført.
  • På initiativ af Ulla Hooge er der i august 2015 blevet gennemført o-tekniktræning to gange for de unge i klubben. Fem har deltaget og indholdet i tekniktræningen har været ud fra ønskerne, og hvad jeg herudover har medtaget. Mogens lavede et særligt ”kurvekort” uden stier som blev benyttet den 27. august 2015 med et godt udbytte. Ulla har koordineret tilmeldinger via Facebook og støttet træningen.

 

Med venlig hilsen

Carl-Henrik